Enterprise Architect søges til spændende SAP virksomhed

Vores kunde har hovedsæde i Storkøbenhavn og står overfor at skulle erstatte 80 procent af virksomhedens systemer, software og infrastruktur for at skabe en stabil, sikker og fremtidsberedt digitalisering. En stor del af det arbejde foregår i et omfattende SAP S/4 implementeringsprogram, som fortsætter de næste år.

Så leder du efter et job med stor selvstændighed, mange muligheder for fremtiden, og vil du være med til at implementere nyeste værdiskabende IT-løsninger, så er dette job noget for dig.

Hvad kan du forvente:

Som Enterprise Architect har du en afgørende og central dobbeltrolle, som spænder over det fremtidige SAP-landskab, såvel som de omkringliggende non-SAP branchespecifikke løsninger. Den primære rolle er at facilitere udviklingen af sunde og effektive processer inden for Logistik & Supply Chain-området. I denne rolle vil du fungere som en intern ekspert, der bringer forretning og teknologi sammen til en fælles løsning. Den sekundære rolle er at bygge Enterprise Architecture praksis ved at udvikle roadmaps og den fremtidige strategi for Supply Chain-området, som skal understøtte de overordnende strategimål hos kunden. Som person skal du være nysgerrig på nye teknologier, SAP-moduler og mennesker, for at hjælpe med at finde muligheder i disse og dem.

Du bliver en del af Enterprise Architecture teamet i kundens SAP-Center of Excellence, som derudover består af seks øvrige områder: BI, Stores, Finance, SAP Application & Infrastructure Operation, Supply Chain og HR.

Vi leder efter personen, der:

  • Er SAP Supply Chain ekspert – og kan rådgive om alle SAP standard løsningsdesign i SCM
  • Tænker End-2-End løsninger med alle implikationer på MasterData, Finans, Teknologi osv.
  • Har erfaring med SAP S/4 HANA arkitektur, roadmaps og behovsanalyse
  • Er i stand til effektivt at kommunikere komplekse tekniske koncepter og disses indflydelser, til et bredt ikke-teknisk funderet publikum
  • Har en solid forståelse af alle Supply Chain-processer herunder også Warehouse-processer og viden om integrationsteknologier her indenfor
  • Nyder at arbejde tæt sammen med andre kollegaer fra både IT og forretningen for at forstå deres behov og skabe værdifremmende løsninger på tværs af virksomheden
  • Forstår det tætte samspil med eksterne leverandører
  • Har et eller flere års erfaring med Enterprise Architecture
  • Har et eller flere års erfaring indenfor SAP Supply Chain
  • Taler flydende dansk og behersker engelsk på et højt professionelt niveau
  • Har en længere videregående uddannelse eller flere års relevant erfaring

Ansøgning og kontakt:

Vi indkalder kandidater til samtale løbende og afslutter rekrutteringsprocessen, når den rette kandidat er fundet. Så send os dit CV med det samme, hvis du gerne vil med i betragtning.

For yderligere informationer bedes du kontakte: Senior Recruitment Specialist Rikke Bæk, tlf.: 31 18 81 41, rib@itoptimiser.com.

Vi glæder os til at høre fra dig!