Rekrutteringskonsulent med stort drive

Vi leder efter en ny kollega med erfaring indenfor rekruttering af tekniske specialister til faste stillinger samt freelance konsulenter.

General information

Location

Skanderborg

Contact us today

Elena De Gaudio

Partner, Sales & Recruitment

edg@itoptimiser.com
+45 31188144

Brænder du for at arbejde med rekruttering af IT-specialister og tænder du på udsigten til at løse opgaver for nogle af Danmarks største virksomheder? Elsker du at tale med mennesker og anser du dit headset og din mobil som et vigtigt værktøj i den forbindelse? Hvis du kan svare ja til ovenstående, kan du måske blive vores næste holdkammerat.

Hvem er vi?

IT Optimiser er en af Danmarks eneste virksomheder med 100% fokus på rekruttering af SAP-profiler. SAP er verdens største ERP system, og systemet benyttes af nogle af Danmarks største virksomheder. Hos IT Optimiser headhunter og formidler vi SAP-specialister til både freelance og fastansættelse. Vi er gode til det vi laver og er en af Danmarks førende virksomheder indenfor vores felt! Hele verden er vores legeplads, og vi arbejder med kunder og specialister fra både ind- og udland.

Alt efter erfaring og baggrund vil du, som vores nye rekrutteringskonsulent, kunne blive involveret i den fulde rekrutteringsproces fra jobafklaring til underskrivelse af kontrakt. 

Dine arbejdsopgaver inkluderer eksempelvis:

  • Search af kandidater – ud fra egen database, LinkedIn m.m.
  • Screening og udvælgelse af kandidater – primært på baggrund af telefonopkald
  • Indhentelse af referencer, deltagelse i interviews og efterfølgende feedback til kunde og kandidat
  • Udarbejdelse af skriftligt materiale, fx jobannoncer, kandidatbeskrivelser etc.

Hvem er du?

  • Du har tidligere erfaring indenfor rekruttering enten som ekstern eller intern konsulent
  • Vi ser gerne, at du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund på min. bachelorniveau
  • Anden erfaring med telefonisk kundekontakt f.eks. fra callcenter betragtes som en fordel
  • Gerne rekrutteringserfaring med tekniske specialister eksempelvis IT, ingeniører, e.a.
  • Som person er du hurtig til at etablere relationer og kommunikerer professionelt på dansk og engelsk
  • Du har god forretningsforståelse, er selvstændig og evner at holde fokus i en hverdag med hurtigt skiftende opgaver

Hvad kan vi tilbyde dig?

  • Gode muligheder for kompetenceudvikling: Du får muligheden for at arbejde med nogle af Danmarks mest erfarne SAP rekrutteringsspecialister, og er du ikke SAP rekrutteringsninja endnu, så bliver du det!
  • Stor kontaktflade: Du vil få masser af daglig kontakt til mennesker både nationalt og internationalt
  • Spændende kunder: Du kommer til at løse opgaver for nogle af Danmarks største virksomheder

Du bliver en del af en arbejdsplads, hvor kvalitet er vigtigere end kvantitet, og teamwork vægtes højt. Vores kontor er centralt beliggende i Skanderborg. Du vil blive en del af et arbejdsmiljø med højt til loftet, masser af humor og en stor grad af ”frihed under ansvar”. Vi tilbyder fleksibel arbejdstid og mulighed for hjemmearbejde.

Interesseret?

Er du interesseret, så send dit CV til Partner Elena de Gaudio mail: edg@itoptimiser.com.  Har du spørgsmål er du også meget velkommen til at kontakte Elena på mobil: 31188144. Vi evaluerer løbende kandidater.

I am interested

    1. Your contact credentials




    2. Share your area of specialisation:


    3. Share with us your most update CV

    Browse file on your PC