#2 Sådan øger du din indtjening – Opdater dine kompetencer

Som vores første artikel i denne serie forklarede, er der bestemte måneder, hvor det er bedst at have en kontrakt på plads. At have disse måneder in mente, mindsker risikoen for at være ledig på tidspunkter, hvor efterspørgslen efter freelance kompetencer er lavere end andre måneder.

Denne artikel omhandler en anden metode, hvorpå man kan fremme sine muligheder for at lande en freelancekontrakt. Det handler nemlig om dit CV. Senere deler vi en artikel, der går i dybden med, hvordan du skriver det bedste SAP®-CV.

Gør dig relevant

Der er altid plads til forbedringer. Forbliv relevant ved at forbedre dine færdigheder. Det sender de rigtige signaler til din fremtidige arbejdsgiver. Opdater dit skillset og tilføj bløde færdigheder.

Selv hvis du allerede har en kontrakt, bør du sørge for at opdatere dine færdigheder og projekterfaringer på dit CV. Rekrutteringsspecialister og headuntere er hver dag på udkig efter mennesker med et bestemt skillset til fremtidige freelance SAP®-projekter.

Opdatering af din LinkedIn-profil og CV med relevante nøgleord kan være afgørende for din næste kontrakt eller ansættelse.

Er du ikke sikker på, om dit CV giver det rigtige indtryk? Spørg os, vi hjælper dig gerne.

Vær opmærksom på dine bløde evner

Både bløde og hårde færdigheder kan bestemme, om nogen klarer sig godt eller føler sig godt tilpas i en bestemt rolle eller organisation. Er du en introvert eller en mere påståelig type? Foretrækker du at kommunikere via e-mail eller ansigt til ansigt? Kan du lide rutiner, eller er du tilbøjelig til at søge nye udfordringer? 

Svarene på disse spørgsmål vurderes ofte lige så højt, som de hårde færdigheder når man bestemmer egnetheden til en bestemt opgave. Dine blødere færdigheder og interesser afspejler dig og er en god indikator for, om du passer ind i en stilling og virksomhed.

Installer Grammarly

BEMÆRK: Når du opdaterer dit CV, kan det være en meget god idé at installere Grammarly på din computer for at undgå tastefejl. Det er helt gratis.