#3 Sådan øger du din indtjening som freelancer – gør dit cv bedst muligt

Boost din indtjening som freelancer ved at være sikkert på at dit CV tager sig bedst muligt ud

Når du som freelancer udforsker nye projektmuligheder, hvordan sikrer du dig så, at dit CV er det bedste, det kan være? Hvordan ved du, at det er skarpt, og giver et godt indtryk i bunken af CV’er?

Partner hos IT Optimiser, Michael Hoé, og Rekrutteringskonsulent, Rikke Bæk, kommer her med nogle praktiske råd og tips, der kan hjælpe dig med dit CV.

Når du leder efter nye projekter, giver dit CV dig muligheden for at skille dig godt ud fra mængden af kandidater. At have et godt CV giver et bedre førstehåndsindtryk, og i mange tilfælde vil det være din billet til at få en jobsamtale.

Partner hos IT Optimiser, Michael Hoé, og Rekrutteringskonsulent, Rikke Bæk, har tilsammen læst mere end 50.000 CV’er, og ingen ved bedre, hvad vores kunder leder efter, når de rekrutterer freelance specialister til deres SAP®-projekter. Her er nogle af de vigtigste ting, når du udarbejder dit CV:

 

6 TING DU SKAL HUSKE I ET FREELANCER CV

  1. Freelancer vs. Fastansat

Dit CV skal som freelancer være anderledes end et CV for en der søger almindelig ansættelse. Når man søger fastansættelse, vil der generelt være større fokus på personlighed, fritidsinteresser, mål, etc. Dette adskiller sig fra freelance opgaver, hvor den indledende screening af kandidater vil lægge større vægt på kernekompetencer, nylig projekthistorik og erfaring. Med enkelte undtagelser, afhængigt af dit ekspertiseområde, vil nylige projekter anses for at være indenfor de seneste 3-6 år.

Desuden: Husk at du er eksperten. Der vil være folk i udvælgelsesprocessen som ikke har samme ekspertviden som dig. De antagelser du og dine ligesindede måtte have om hvad der er underforstået, vil formentligt ikke være noget som alle i ansættelsesprocessen har forstand på. Husk dette når du beskriver dine opgaver og ansvarsområder fra dine tidligere projekter.

  1. Lav et simpelt layout

Rodede CV’er efterlader ikke et lige så godt førstehåndsindtryk som overskuelige CV’er. Lav et enkelt og rent design som er let læseligt.

Udelad:

  • Virksomheds logoer
  • Lange beskrivelser af de virksomheder du har været ved
  • Kopier af certifikater og referencer
  • Stedord – et CV kan skrives uden brug af første- og tredjepersons stedord så som ”han”, ”hun”, ”jeg” (husk at du skriver et CV om dine evner og din ekspertise, og ikke en biografi eller en dagbog)

Titler er der mange af og kreativitet kan til tider tage overhånd. Hold det på et simpelt niveau og hvis muligt bør du lade titlerne reflektere dine kernekompetencer. Ideelt set skal du holde en rød tråd i dine titler, på tværs af projekter.

En senior freelancer har gerne adskillige års erfaring og utallige projekter i sin portefølje. Vær opmærksom på længden af dit CV – det burde ikke blive mere end 6-8 sider. Dette skal ikke opnås ved at fjerne relevant information fra dine nyligste opgaver, overvej i stedet at skære ned i beskrivelserne på de projekter der ligger 8-10+ år tilbage.

Det er umuligt at inkludere al din erfaring i CV’et hvis du vil fastholde at det skal være et overskueligt layout. Lav derfor en standard version af dit CV og vær forberedt på at tilpasse det til det enkelte projekt du ansøger om.

  1. Tilføj et resumé

Anse denne del af CV’et som værende din elevator tale, altså skal du holde det kort og præcist – ikke mere en 10-15 linjer. Resuméet bør indehold et kort overblik over:

  • Samlet antal års relevant erfaring
  • Kernekompetencer
  • Fokusområder
  • Industrier du har erfaring med
  • Erfaringer med full life cycle implementeringer
  • Erfaring med nye relevante SAP® technologier, produkter eller versioner
  1. Projektbeskrivelse, erfaring og ansættelseshistorik

Skriv din erfaring I omvendt kronologisk rækkefølge, da dine seneste roller er den mest relevante for kunden. For hvert projekt bør du inkludere:

  • Virksomhedens navn
  • Industri
  • Din jobtitel
  • Start måned og år – slut måned og år

Lav korte og relevante beskrivelser – inkluder projekttypen (fx roll-out, forbedringer, support), dine specifikke opgaver og milepæle i projektet.

Det er vigtigt at bruge officielle SAP® forkortelser hele vejen gennem dit CV.

  1. Uddannelse, kvalifikationer og certifikater

Start med det seneste, inkluder en liste over certifikater, kurser og uddannelser.

Husk at det for nogle projekter kan være altafgørende at have certifikater i et specifikt modul (fx provisioning access i Successfactors).

  1. Skriv din kontaktinformation

Inkluder:

  • Navn
  • Adresse
  • Telefonnummer
  • E-mail
  • Hvis du har en opdateret profil på et af de professionelle netværk, så som LinkedIn, kan du også inkludere et link til din profil

Vil du gerne have input til at forbedre dit CV?

Hos IT Optimiser har vores rekrutteringsspecialister tilsammen læst langt over 100.000 CV’er, så vi ved, hvad virksomheder og kunder leder efter, når de søger en freelancer til deres SAP® projekter.

Rekrutteringskonsulent, Rikke Bæk, sidder klar til at hjælpe dig på +45 3118 8141 eller rib@itoptimiser.com.

Tag et kig på vores tidligere artikler med tips til at øge din indtjening som freelancer.