Rekrutteringskonsulent

Er du klar til at blive en del af Team ITO, som vores nye rekrutteringskonsulent i Skanderborg eller Hellerup? 

IT Optimiser rekrutterer og headhunter SAP®-specialister til freelanceopgaver og faste stillinger hos vores kunder.

Vi udvider og søger derfor endnu en rekrutteringskonsulent til vores team. Baseret på evner og lyst vil du på sigt samtidigt få mulighed for at prøve kræfter med både salg og Account Management.

Vi forventer, at du som vores nye rekrutteringskonsulent har

  • Relevant erfaring med rekruttering/headhunting af freelance IT-specialister– helst fra SAP branchen
  • Evnen til at arbejde selvstændigt og befinder dig godt i kontakten med andre mennesker
  • Evnen til at se udfordring og motivation i at finde ”nålen i høstakken”
  • Den rette ”go get” attitude og personlighed
  • Et positivt og målrettet sind
  • Holdningen at ”go the extra mile” som en naturlig del af vejen til succes
  • Et uforløst sælgerpotentiale
  • Gode sprogkundskaber – dansk og engelsk på professionelt niveau i både skrift og tale, mens andre sprogkundskaber er en absolut fordel
  • Kendskab til SAP® er absolut en fordel

Primære arbejdsopgaver

  • Search & Selection af freelance SAP®-specialister både i egen database samt ydre netværk
  • Screening af CV’er
  • Samtaler/interviews herunder endelig kvalificering af kandidater
  • Kontraktforhandling
  • Referencetagning
  • On-/off boarding af freelance konsulenter
  • Relationsopbygning, herunder afholdelse af konsulentarrangementer m.

Hvis du bliver en del af ITO teamet får du

  • Et spændende job i et uformelt men professionelt miljø i kraftig vækst
  • En væsentlig rolle i vores rejse mod at opnå de ambitiøse målsætninger, vi har for fremtiden
  • Et hold af kollegaer der hjælper hinanden, når det går stærkt, har det sjovt og elsker det vi laver
  • En lækker og billig frokostordning
  • Masser af sociale arrangementer som festudvalget står for

Vi er kendetegnet ved høj faglig stolthed, positiv indstilling og et reelt ønske om at skabe stærke og varige resultater.

IT Optimiser kan garantere et udfordrende job med stor mulighed for indflydelse, fleksibilitet og frihed under ansvar. Et job hos os giver dig mulighed for at udleve dine faglige ambitioner samtidig med, at der er plads til familie, venner og fritid.

Stillingen kan være på vores hovedkontor i Skanderborg eller vores sjællandske kontor i Hellerup, alt efter hvad der passer dig bedst. Der er ingen ansøgningsfrist, men der vil løbende blive afholdt samtaler – vi ansætter når vi finder den rette.

For yderligere oplysninger om rekrutteringskonsulent stillingen, er du velkommen til at ringe til partner Michael Hoé+45 4183 1210, ligesom ansøgninger sendes til mho@itoptimiser.com.

Om IT Optimiser

Hos IT Optimiser tror vi på, vi gør en forskel, når vores kunder henvender sig med et behov for at få adgang til højt specialiserede SAP®-kompetencer.

Vi tror også på, at vi gør en forskel, når en højt specialiseret SAP®-konsulent ønsker et karriereskifte.

Desuden mener vi, at vores kunder styrkes ved, at vi hver dag stræber efter at finde et bedre match mellem deres behov og kandidaternes kompetencer.

Derudover, tror vi også på, at de bedste resultater opnås gennem en kombination af samarbejde, ihærdighed, empati og ”Sense of Urgency”.

Vores tro er grundlaget for alt, hvad vi laver og har lavet, siden vi stiftede IT Optimiser den 21. august 2012. Vi har siden da arbejdet dedikeret og passioneret på at udvikle og forfine vores processer og metoder således, at de understøtter vores arbejde med at levere specialister, konsulenter og serviceydelser, inden for SAP®, på allerhøjeste niveau.

Vores dedikation er blevet belønnet med Gazelle priser i 2017 og 2018, ligesom IT Optimiser, som eneste Nordiske virksomhed, i 2018 blev kåret som Proven Performer på globalt plan af en af vores globale kunder. I 2019 kom vi yderligere på listen over danske vækstkometer indenfor IT-virksomheder, med en andenplads i kategorien konsulenthuse. Ud af hele gruppen lå vi nummer 13 ud af 452.

Vores ambition er at fortsætte med at udvikle virksomheden således, at IT Optimiser bliver det naturlige valg, når en kunde har behov for en SAP®-specialist og når en SAP®-specialist ønsker et karriereskifte. 

Vil du ikke gå glip af fremtidige jobmuligheder og nyheder fra os, så følg vores LinkedIn side