Onsdag 06.02.2019

Sponsor for Team Fit&Sund Cycling

I midten af juli måned begiver Team Fit&Sund Cycling sig hele vejen til Paris. Overskuddet fra løbet går ubeskåret til syge og særligt udfordrede børn i Aarhus, Skanderborg og Horsens. 

I uge 29 begiver Team Fit&Sund Cycling sig syd på. Fordelt på syv dage (og syv etaper) skal holdet køre mere end 1200 km for i sidste ende at nå Champs Elysees i Paris.

Overskuddet som holdet får samlet ind fra sponsorer, går ubeskåret til velgørenhed. Den ene halvdel af overskuddet gives til familier med syge børn på børneafdelingen på Skejby Sygehus. Den anden halvdel gives til lokale institutioner og bosteder for børn og unge med særlige udfordringer i Skanderborg og Horsens.

Sponsorer har mulighed for at sponsorere en rytter. Hos IT Optimiser har vi valgt at sponsorere Diana Susanne Friborg. Diana er ven af huset, så derfor ligger det lige til højrebenet.

Diana ser frem til en både fysisk og psykisk udvikling på turen. Læs mere om hendes tanker om turen her: http://fitogsundcycling.dk/c/rytterprofiler/diana-susanne-friborg. På samme hjemmeside kan du også læse mere om projektet. På Facebook er det desuden muligt at følge holdets træning tæt, da de ofte ligger opslag op med deres fællestræning: https://www.facebook.com/teamfitogsundcycling/

Vi glæder os til at følge Dianas og hele holdets træning og udvikling, og selvfølgelig til at se, hvad overskuddet kan bidrage til af glæder hos børnene i 2020.

Kontakt os

Hold dig endelig ikke tilbage.

Er der noget, vi kan gøre dig klogere på? 

Ring, eller skriv til os. Vi bliver altid glade for at høre fra dig!

Persondatapolitik

SAP is a registered trademark of SAP SE

 

Alle forespørgsler vedr. økonomi
sendes til

IT Optimiser Aps
Adelgade 35a st. tv.
8660 Skanderborg

Email:

CVR: 34692041

Top
Thrane.nu