Fredag 26.04.2019

Ny bestyrelse skal fortsætte den gode udvikling i IT Optimiser

Tre dygtige erhvervsfolk skal sætte yderligere skub i den positive udvikling hos IT Optimiser, der i 2017 og 2018 vandt Børsens Gazellepris. Den nyoprettede bestyrelse består af flere dygtige erhvervsfolk fra nogle af landets største virksomheder.

De to partnere hos IT Optimiser, Bo Telén Andersen og Michael Hoé, er stolte over den udvikling deres virksomhed gennemgår, hvor en nyoprettet bestyrelse var det naturlige næste skridt i virksomhedens udvikling indenfor rekruttering af specialister i SAP-branchen - både til det offentlige og større danske virksomheder og selskaber.

Udover de to partnere tæller den nye bestyrelse Pernille Geneser, Martin Börjesson og Henrik Kirkelund Bæk, som alle kommer med indsigt og erfaring fra nogle af de største danske virksomheder.

- Vi har sammensat en bestyrelse, der alle har stor erfaring og arbejdet med SAP fra bl.a. Ecco, Vestas og Grundfos. De nye bestyrelsesmedlemmer har årelang erfaring fra kundesiden og sidder i dag med noget viden og især nogle kompetencer, der kan være med til at udvikle vores kerneforretning, fortæller partner Bo Telén Andersen.

Mere end et rekrutteringsbureau
IT Optimiser gør en dyd ud af at skabe længerevarende forhold til kunder og deres freelancere. Dette giver tryghed for kunderne og en god stabilitet for freelancerne i deres database. Derfor ser de sig som mere end et rekrutteringsbureau og arbejder med en vision om at gøre IT Optimiser til et hjem for SAP-specialister.

- Vores kunder fortæller, at de til tider har indtryk af, at konsulenthusene sælger den ledige medarbejder ind, som har tiden, men som måske ikke har de 100 % rette kompetencer. Vi har en større pulje af konsulenter og en stærk relation, der gør, at vi kan finde det helt rette match, fortæller partner Bo Telén Andersen og fortsætter:

- Vores vision er at kunderne sidestiller os med konsulenthusene, når de har behov for højt specialiseret SAP-konsulenter, hvad enten det er i en tidsbestemt periode eller til fastansættelse. Vi har et omfangsrigt netværk i vores ”Home of SAP Specialists”, hvoraf mange har stor international erfaring. I vores database kan vi finde den helt rigtige personlighed med det rigtige ”skill-set” og erfaring, der let vil kunne falde ind i den eksisterende virksomhedskultur.

Et virtuelt konsulenthus
Den kommende bestyrelsesformand, Pernille Geneser, er i dag involveret i bestyrelsesarbejdet for flere virksomheder og foreninger, hvor hun går forrest i arbejdet med den digitale udvikling. Hun ser frem til at begynde bestyrelsesarbejdet som formand for IT Optimiser, hvor hun på kundesiden har set, hvordan SAP-branchen har udviklet sig.

- IT Optimiser har en gylden mulighed for at blive stedet, hvor virksomheder søger de danske SAP-konsulenter, og hele den idé som partner Bo Telén Andersen har med et virtuelt konsulenthus, kunne jeg se en masse muligheder i for både IT Optimiser og på kundesiden, siger Pernille Geneser.

- På købers side står du tit og mangler specifikke kompetencer indenfor SAP, som nødvendigvis ikke er at finde hos de store konsulenthuse, siger Pernille Geneser og uddyber:

- Kan vi lave nogle services i et virtuelt konsulenthus, der passer til de unge freelancere, der søger mere selvstændighed, så vil vi også kunne arbejde meget mere kvalitetssikrende ud mod de store kunder, som i sidste ende har brug for SAP-konsulenternes specialiserede viden og ydelser. 

- IT Optimiser har i branchen opnået et kvalitetsstempel, fordi de har arbejdet med rekruttering af SAP-specialister i så mange år. De har et stort kendskab. En stor database, som ikke bare er en database, det er også en validering af, om du som konsulent passer ind i det specifikke projekt, siger Pernille Geneser, der ser frem til udviklingen og skaleringen af IT Optimiser som et virtuelt konsulenthus.

KORT OM BESTYRELSEN
•    Pernille Geneser bliver den første bestyrelsesformand for IT Optimiser og skal stå forrest i virksomhedens digitale udvikling. Hun har inden for de sidste ti år bl.a. arbejdet med SAP i JYSK, Arla og været CIO hos ECCO Sko A/S og Bestseller. Hun er i dag CEO og medstifter af OurTradeHub.

•    Martin Börjesson har tidligere siddet som Vice President in Global Business Solutions i Vestas og Vice President i DSB, men er i dag partner i 2021.AI, der primært arbejder med implementering af kunstig intelligens i virksomheder.

•    Henrik Kirkelund Bæk kommer også med erfaring fra Vestas, hvor han fra 2007-2010 var HR Partner. I dag arbejder han som Group Senior HR Director for Grundfos Holding A/S.

Kontakt os

Hold dig endelig ikke tilbage.

Er der noget, vi kan gøre dig klogere på? 

Ring, eller skriv til os. Vi bliver altid glade for at høre fra dig!

Persondatapolitik

SAP is a registered trademark of SAP SE

 

Alle forespørgsler vedr. økonomi
sendes til

IT Optimiser Aps
Adelgade 35a st. tv.
8660 Skanderborg

Email:

CVR: 34692041

Top
Thrane.nu