fredag 08.02.2019

Regnskabsansvarlig

Hos IT Optimiser tror vi på, vi gør en forskel, når vores kunder henvender sig med et behov for at få adgang til højt specialiserede SAP® kompetencer.

Vi tror også på, at vi gør en forskel, når en højt specialiseret SAP® konsulent ønsker et karriereskifte.

Vi tror på, at vores kunder styrkes ved, at vi hver dag stræber efter at finde et bedre match mellem vores kunders behov og kandidaternes kompetencer.

Vi tror også på, at de bedste resultater opnås gennem en kombination af samarbejde, ihærdighed, empati og ”Sense of Urgency”.

Vores tro er grundlaget for alt, hvad vi laver og har lavet, siden vi stiftede IT Optimiser den 21. august 2012. Vi har siden da arbejdet dedikeret og passioneret på at udvikle og forfine vores processer og metoder således, at de understøtter vores arbejde med at levere specialister, konsulenter og serviceydelser, inden for SAP®, på allerhøjeste niveau.

Vores dedikation er blevet belønnet med Gazelle priser i 2017 og 2018, ligesom IT Optimiser, som eneste Nordiske virksomhed, i 2018 blev kåret som Proven Performer på globalt plan af en af vores globale kunder.

Vores ambition er at fortsætte med at udvikle IT Optimiser således, at IT Optimiser bliver det naturlige valg, når en kunde har behov for en SAP® Specialist og når en SAP® Specialist ønsker et karriereskifte. En vigtig funktion i denne udvikling er en velfungerende og serviceminded regnskabsfunktion, der støtter ledelsen, medarbejderne og vores tilknyttede SAP specialister.

Vi derfor søger en ambitiøs regnskabsansvarlig, der på sigt kan tage ansvaret for alle aspekter af regnskabsfunktionen, herunder:

  • Deltagelse i bestyrelsesmøder med ansvar for rapportering af de økonomiske nøgletal
  • Udarbejdelse af budgetter og forecasts
  • Likviditetsstyring og finansiering samt ansvar for samarbejdet med bankforbindelser
  • Det daglige bogholderi
  • Opfølgning på debitorer og kreditorer

Faglige kompetencer

  • Vi forventer, at du har en relevant uddannelse minimum på Bachelor niveau, men gerne på kandidat niveau
  • Du har minimum 3 års erfaring fra en lignende stilling
  • Det er en forudsætning, at du har en stærk talforståelse og ubesværet kan navigerer i e-conomic, samt tager ansvaret for den fortsatte udvikling og optimering af bogholderiet, debitor og kreditorbogholderiet, øvrige regnskabsfunktioner og rapporteringen
  • Det er en forudsætning, at du behersker Excel på ekspertniveau
  • Da mange af vores kunder og leverandører er udenlandske, er det en forudsætning, at du er fortrolig med såvel mundtlig som skriftlig kommunikation på dansk og engelsk

Personlige kompetencer

  • Du er pligtopfyldende, og sætter en ære i at lave tingene korrekt
  • Du er ubetinget struktureret
  • Du er god til at eksekvere inden for de fastsatte tidsrammer
  • Dit motto er: ”Den eneste acceptable difference er 0”
  • Du har overblik
  • Du kan lide at tage ansvar, jo mere jo bedre
  • Du er serviceminded og forstår, at dit arbejde er en væsentlig del af vores kunders og leverandørers syn på IT Optimiser som samarbejdspartner

Til den rette kandidat tilbyder vi en fuldtidsstilling med karrieremuligheder i et internationalt miljø med en uformel omgangstone.

Den regnskabsansvarlige refererer direkte til ejerlederne.

Der er ingen ansøgningsfrist, men der vil løbende blive afholdt samtaler.

For yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at ringe til partner Bo Telén på tlf.: 5363 5333, ligesom ansøgninger sendes til .

Kontakt os

Hold dig endelig ikke tilbage.

Er der noget, vi kan gøre dig klogere på, så ring eller skriv til os.
Vi bliver altid glade for at høre fra dig!

Persondatapolitik

SAP is a registered trademark of SAP SE

 

Alle forespørgsler vedr. økonomi
sendes til

IT Optimiser Aps
Adelgade 35a st. tv.
8660 Skanderborg

Email:

CVR: 34692041

Top
Thrane.nu