Motiveres du af at skabe relationer med og mellem mennesker? Brænder du for salg og har du flair for at få alle de løse ender til at gå op i en højere enhed? Ønsker du samtidigt mulighed for at fordybe dig i verdens største ERP-system SAP og rekruttere IT-specialister til store internationale virksomheder? Så er du måske vores nye holdkammerat til vores kontor i Skanderborg.
IT Optimiser rekrutterer og headhunter SAP specialister til freelance opgaver og faste stillinger til kunder i både ind- og udland. Vi er gode til det, vi laver og er én af Danmarks førende virksomheder indenfor vores felt. Hele verden er vores legeplads, og vi sætter en ære i at gøre en forskel hos vores kunder og samarbejdspartnere.
Som vores nye Sales Consultant vil du være med til at skabe nye kunderelationer samt udvide relationen hos allerede eksisterende kunder. Du vil indgå i et solidt og erfarent team, hvor vi alle arbejder tæt sammen for at skabe resultater og succes hos både vores kunder og konsulenter. Vi sørger for, at du får oplæring i både IT Optimisers processer samt det tekniske knowhow ift. SAP, der vil give dig værktøjerne til at have den nødvendige sparring med både vores konsulenter og kunder.
Vi lægger vægt på, at du:
- Har flair for at skabe nye og langsigtede relationer
- Har tidligere erfaringer med opbygning af en kundeportefølje og nye kunderelationer
- Muligvis har en baggrund fra en stilling indenfor salg og/eller account management
- Er vant til dialogen på tværs af kundens organisation med en bred vifte af personer og forretningsfunktioner
- Har erfaring der inkluderer tidligere salg af serviceydelser – gerne indenfor IT
- Bestrider engelsk på forretningsniveau i både skrift og tale
Det vil være en fordel, hvis du har tidligere erfaring med rekruttering samt forståelse for, hvordan en IT-platform understøtter forretningsprocesserne i en stor moderne virksomhed.
Vi tilbyder
Til den rette kandidat tilbyder vi et spændende job i et uformelt, men professionelt miljø, hvor du vil få en væsentlig rolle i vores rejse mod at opnå de ambitiøse målsætninger, vi har for fremtiden. Vi hjælper hinanden, når det går stærkt, har det sjovt og elsker det vi laver. Vi er kendetegnet ved høj faglig stolthed, positiv indstilling og et reelt ønske om at skabe stærke og varige resultater.
IT Optimiser kan garantere et udfordrende job med stor mulighed for indflydelse, fleksibilitet og frihed under ansvar. Et job hos os giver dig mulighed for at udleve dine faglige ambitioner samtidig med, at der er plads til familie, venner og fritid.
Ansøgning og kontakt
Vi afholder samtaler løbende – så send dit CV hurtigst muligt!
For yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Recruitment Consultant Anne Niklasson på tlf.: 3118 8147, ligesom ansøgninger sendes til ani@itoptimiser.com